SNORKESKINNE & BIDSKINNE
Snorken kan medføre nedsat livskvalitet.
Du kan vågne om morgenen og føle dig træt og uoplagt. Måske er du vågnet flere gange i løbet af natten. Måske har din tunge og øvrige muskulatur, været så afslappet at du simpelthen ikke har fået ilt nok rundt i kroppen.
Det kan ligeledes være til stor gene for din partner, hvis du snorker, når du sover.
En snorkeskinne er fremstillet specielt til dig, så den holder din underkæbe i en position, der tillader et naturligt luftflow hele natten samt sørger for, at der ikke kommer snorkelyde. Skinnen er fremstillet så nøjagtig og petit som muligt og sikrer, at du sagtens kan drikke og tale uden at skulle have skinnen ud.
Skinnen tilpasses ved tandlægen og kan justeres løbende ved tandlægen. Dette gør, at den vil kunne holde i mange år. Skinnen leveres med en lille boks, så du let kan have den med på rejsen.
Kontakt os endelig på klinikken, så vi kan komme igang, vi vil rigtig gerne hjælpe dig.
Bidskinne
At skære tænder/Bruxisme er en uvane, der ofte giver muskelsmerter, kæbeledsproblemer, hovedpine og altid er meget hårdt ved dine tænder. Der ses et stort slid på tændernes tyggeflader og dybe eller overfladiske revner i tændernes længdeflader.
Det er meget almindeligt at skære tænder. Ca 50 % af alle voksne mennesker vil skære tænder i en periode af deres liv. Hos børn ses det desværre også hos ca 15 %.
Du er måske ikke selv klar over, at du skærer tænder. Nogle af tegnene kan være, at du vågner med hovedpine, nakkesmerter eller ømhed i muskulaturen.
Eller din tandlæge ser det ved en undersøgelse.
Du kan også prøve at lægge mærke til, hvor ofte dine overkæbetænder rører dine underkæbetænder. Normalt skal dette kun ske ca 20 minutter i døgnet. Inkl. spisning.
En bidskinne virker ved, at den guider kæberne til en position, hvor muskulaturen er afslappet og dermed forsvinder overaktiviteten. En bidskinne anvendes for det meste kun om natten, men der kan være korte perioder, hvor din tandlæge beder dig bruge skinnen så ofte som muligt.