TANDUNDERSØGELSE

Det er individuelt, hvor ofte du har brug for et eftersyn. Nogle patienter kan klare sig med hvert 2. år. Andre har i perioder behov for flere eftersyn, fx. hver 3. måned. 

Under et eftersyn ser tandlægen efter sygdom i tandvævet, fx huller eller gamle fyldninger, der ikke længere kan holde tæt. Tandlægen tjekker sundheden af dit tandkød og kæbeknoglen, som er fundamentet, der holder tænderne på plads. Det er vigtigt, at du sammen med tandlægen finder ud af, hvordan du bedst kan holde det hele sundt, så dine tænder kan holde hele livet.

Tandlægen kan vurdere, at der er et behov for at supplere eftersynet med røntgenbilleder. 
Desuden laver tandlægen en inspektion af kæbeleddet, muskler og slimhinder.
 

 

 

 

Langt de fleste vil trods grundig mundhygiejne danne tandsten. Derfor er regelmæssig tandrensning ved tandlægen oftest nødvendig. Under en tandrensning laver tandlægen en procentvis vurdering af blødning, mængden af belægninger og størrelse af tandkødslommer. Disse parametre er vigtige for vurderingen af, hvor ofte du har brug for at besøge klinikken, så du sammen med tandlægen kan finde vejen til, hvordan din mundhygiejne bliver optimeret for dig.


Vi holder styr på de aftaler, vi laver i klinikken, så du automatisk bliver kaldt ind, når tiden nærmer sig. 
Det kan være, du har brug for, at aftale den nye tid til næste gang, inden du går fra klinikken. Det har du naturligvis også mulighed for. 

 

Hvordan får du en god mundhygiejne?

 

For at have en sund krop er det en forudsætning, at du også har en sund mund.

 

Det kræver regelmæssig fjernelse af plak/belægninger at have en god mundhygiejne.
En god tandbørste er en blød børste. Den er mest skånsom for både tænder og tandkød, så du undgår at lave slibeskader på både tænder og tandkød. Den elektriske børste er bedst, fordi den er udviklet til at lave rotationer, der får børstehårene til at trænge bedre ind de svære steder.

Som voksen skal fokus være på tandkødsranden og på tandfladerne, der vender mod hinanden. Tandbørstningen skal som minimum gøres 2 gange i døgnet, gerne mere. Tandbørstningen skal suppleres med tandtråd, fordi de flader der vender mod hinanden ikke kan nåes fuldstændigt af tandbørsten.
Vi vil anbefale den flade voksede tandtråd. 

 

Mellemrumsbørster kan også anvendes, hvis tandlægen har fortalt dig, du har behov for at supplere med disse. Det siger vi til de patienter, der har parodontose eller begyndende parodontose. Men er der ikke tegn på dette, er tandtråden den mest skånsom løsning.
 

 

Der vil for et almindeligt menneske være 4 typer røntgenoptagelser.

 

Bitewings: Som regel tages 2 oversigtsbilleder, der kan vise om, der er noget i tandkronen fx i forbindelse med en fyldning eller under en krone eller lige der hvor tænderne mødes. Disse ting kan ikke ses af os, når vi undersøger mundhulen, så vi har ved mindste mistanke brug for disse optagelser. De kan også vise os om, der sker noget i knoglekanten omkring tænderne.

Apikal optagelse: Som regel et enkelt billede, der viser os en enkelt tand i hele tandens udstrækning. Dette billede tages, hvis vi har mistanke om, at der er noget galt med tandens rod.

Panorama: Dette er et oversigtsbillede, som kan vise os de store linier, fx beliggenhed og forløb af visdomstænderne, hvordan tænderne står i forhold til hinanden og tændernes sundhedstilstand generelt.
 

CBCT-scan: Hvis vi har brug for at foretage kirurgi, vil du opleve at vi af og til har brug for denne type, da den kan vise os et tværsnit af knogle og tand.